Bliv medlem

Bliv medlem
Som medlem af foreningen kan du være med til at bestemme hvordan tårnet skal udvikles i fremtiden som nyt kultursted i København.

Gode grunde til at blive medlem
Du får adgang til foreningens aktiviteter i tårnet til særpris og kan deltage i særarrangementer for foreningens medlemmer.

Du kan deltage i frivillige aktivitetsgrupper. Her vil du sammen med andre medlemmer og professionelle kunstnere deltage i udvikling og afholdelse af spændende aktiviteter i tårnet.

Du kan blive tårnvagt ved arrangementer og dermed få gratis adgang til disse.

Du kan også blive tårnguide, hvis du er historisk interesseret og har lyst til at vise rundt i Vandtårnet for skoler, daginstitutioner, borgere og turister.

Arbejdsform
Vi vil løbende nedsætte arbejdsgrupper, der hver især løfter konkrete opgaver og aktiviteter. Foreningens bestyrelse afholder faste møder, hvor arbejdet i foreningen tilrettelægges .

Møderne er åbne for medlemmerne. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

Generalforsamlingen afholdes hvert år i 2. Kvartal. For at deltage skal du være medlem.

Download seneste referat

Foreningens formål er
— Udvikle en mangfoldighed af aktiviteter i Brønshøj Vandtårn i et samarbejde med Kultur og Fritids­forvaltningen i Brønshøj Husum.

— Informere, motivere og støtte kunstnere og brugergrupper til at udvikle et levende kulturmiljø i Brønshøj Vandtårn.

— Formidle viden om Vandtårnets historie til Københavns borgere, institutioner, foreninger og gæster fra ind- og udland.

— Udvikle tårnets fysiske rammer i samarbejde med ejerne af Vandtårnet – Københavns Kommune.

— Indsamle økonomiske midler til realisering af ovenstående formål og aktiviteter.

Hvordan bliver du medlem
Du kan melde dig ind i Foreningen Brønshøj Vandtårn ved at skrive en e-mail til foreningen med angivelse af navn og kontaktadresse

Medlemskab koster 100 kr. årligt.
Kontingent indbetales på konto 5331 – 0251273